Tænk ud af boksen til festen!

Det sidste, man må gå ned på, på den store dag er festpynten! Festpynten er det allerførste, dine gæster ser, når de ankommer til din fest, og dermed også det første indtryk de får af din fest. Derfor er det vigtigt, at alting spiller, og du slår benene væk under dine gæster fra første øjekast!

I den forbindelse er der mange festdekorationer og festpynt, der ikke helt får den opmærksomhed, som vi synes, det fortjener. Her har vi samlet 3 af vores yndlings dekorationer og fest tilbehør, som vi synes, du skal holde øje med, næste gang du shopper festlige pynt til de kommende fester. Så er du sikret en fest, hvor festpynten bliver omdrejningspunktet for samtaleemnet for alle dine gæster!

Svævende folie balloner

Vi kender alle sammen de traditionelle latex balloner, som bliver brugt til pynt, ballondans mm. De kommer i alle farver, med og uden tryk og gør det altid godt til festlige lejligheder. Men har du hørt om folie balloner, og ved du hvad forskellen er?

Den største forskel på latex balloner og folie balloner er, hvor lang tid de kan holde på helium. Latex er lavet i et materiale, der hurtigt lukker helium ud af ballonen, hvilket betyder, at de svæver i en gennemsnitlig tid på 5-6 timer alt efter kvalitet og størrelse på ballonen. Køber du derimod en folie ballon kan heliummet holde i mange dage og svæver fint i dit festlokale under hele festen. Så et godt råd herfra: Køb folie balloner til festen, så får du meget mere ud af dine balloner, hvis de skal svæve!

Har du hørt om en ballonvægt?

Ballonvægte er utrolig undervurderede til fester – særligt til børnefester, hvor folieballonerne oftest er formet som sjove dyr, hjerter eller andet sjovt, som børnene gerne vil røre ved, eller have hængende tæt på deres stol ved bordet. Med en ballon vægt løser du netop det problem, så ballonerne ikke bare svæver ukontrolleret rundt i lokalet. Det er dog ikke kun til børnefødselsdagen, at de fine ballonvægte kommer til sin ret.

Ballonvægte er ikke kun et praktisk og funktionelt tilbehør til festballoner, der skal holdes i ro. De er gået hen og blevet en del af pynten, når der skal skabes festlige omgivelser. Det skyldes, at der i dag designes nogle rigtig smukke vægte, som for manges vedkommende nærmest er pynt i sig selv. Du kan derfor med fordel købe smukke ballonvægte, som sætter kulør på festen, samtidig med de holder dine balloner lige hvor de skal være – til glæde for børnene, de flotte instagram billeder og den generelle festlige stemning.

Smukke ballonbuer til den helt særlige anledning

Noget man også ser alt for sjældent til fester, er de såkaldte ballonbuer. Mange online butikker sælger faktisk sæt, hvor man selv kan lave sin egen smukke ballonbue, så det ikke bliver så uoverskueligt at sætte op, som det lyder.

Ballonbuer er perfekte til runde fødselsdage, bryllupper eller barnedåb, hvor ballonernes farve indikerer kønnet på barnet. De kommer i alle størrelser og udsmykninger og gør noget virkelig særligt for alle indgange i festlokalet, hvor de smukke balloner pynter med stil.

Vi håber, du blev inspireret til anderledes og smukke dekorationer til din festlige anledning. Festpynten er trods alt det sidste, man vil gå ned på som arrangør, så sørg for at pynte op med stil og gør din store dag til noget helt særligt med smukt og uforglemmeligt festpynt.