Er du stjernetegn Jomfru? Eller kender du måske en Jomfru? Læs denne portrætbeskrivelse af Jomfruen og se, om du kan genkende de særlige personkarakteristika, der kendetegner de personer, der er født i Jomfruens tegn.
Jomfruens hjem
Stjernetegnet Jomfruen er organiseret, ryddelig og fornuftig. Når du træder ind i Jomfruens hjem, fremstår det altid pænt og ordentligt. Tingene står snorlige, og du kan hurtigt komme til at skabe uorden, hvis du placerer tingene på ”de forkerte pladser”. Dog kan du, hvis du begynder at kigge rundt i skuffer og skabe, opdage, at det blot er der, at rodet gemmer sig.
På køkkenvæggen hænger der typisk en kalender med nøje beskrivelser angående, hvad der skal ske de forskellige dage, og måske ligger der også en tidsplan over weekendens aktiviteter. Jomfruen er mester i to-do-lister, og livet er struktureret ned til den allermindste deltalje. Jomfruen er netop den type menneske, der har en femårsplan og en klar ide om, hvordan livet skal arte sig, og hvordan han/hun opnår dette.
Perfektionistisk med stort P
Jomfruen er det mest perfektionistisk af alle stjernetegnene. Hvis du møder en Jomfru, møder du et meget selvkritisk menneske, og det kan godt kræve en god portion tålmodighed at tilbringe tid med en Jomfru, for alting tager lang tid. Tingene skal stå snorlige og helst lige efter Jomfruens hoved, og det kan derfor ikke betale sig at forsøge at blande sig, for du gør det helt sikkert alligevel ikke på den rigtige måde. Pas på med at kritisere Jomfruen, da det er sjældent, at en Jomfru vil indrømme sine fejl.
Både på studiet og arbejdet stræbes der efter udelukkende at opnå præstationer af topklasse. Dette gør også, at Jomfruen er en meget hårdtarbejdende person, og det er sjældent, at du oplever at Jomfruen tilbringer en hel søndag på sofaen i nattøj.
Jomfruen behøver ikke et spotlight
Personer med stjernetegnet Jomfru har intet ønske om at stå midt i spotlightet. Det overlader de gerne til de andre, og derfor finder du ofte Jomfruen lidt tilbagetrukket. Det kan til gengæld godt betale sig at søge lidt væk fra flokken for at støde på Jomfruen, for til gengæld er han/hun en, der virkelig forstår og bekymrer sig om sine medmennesker. Jomfruen er en meget analytisk person, og en person, som er meget interesseret i at sætte sig ind i andres følelser og virkelig forsøge at forstå dem. Til gengæld kan Jomfruen godt være lidt reserveret overfor sin egne følelser, og det kræver tålmodighed, før en Jomfru åbner op. En Jomfru bryder sig ikke om at bede om hjælp. Det er en person, der helst vil fremstå selvstændig og handlekraftig, men nogle gange har selv de stærke brug for hjælp. Da en Jomfru ikke vil indrømme sig egen svaghed, nytter det ikke at spørge dem, om de har brug for hjælp. Det bedste vil være bare at række ud, og de vil tage taknemmeligt imod.
Stjernetegnet Jomfru elsker at tilbringe sin tid udenfor og i naturen. Den friske luft hjælper Jomfruen med at bevare den indre ro og balance, som stjernetegnet netop er kendt for.