Selvom krokodiller og alligatorer er to forskellige dyr, så er der mange, som ikke kender forskellen på de to, og derfor ofte bytter om på dem. Dette er generelt ikke et problem, hvis du ikke befinder dig i arealer, hvor disse to arter befinder sig, eller hvis du ikke har meget at gøre med dem. Dog er det altid rart, at vide hvad andre snakker om, og at kunne genkende dem, hvis du er i zoo eller tager ud og rejse. Krokodille vs alligator, hvad er forskellen egentlig? Når først du bliver gjort opmærksom på forskellene mellem en krokodille og en alligator, så er det hurtigt og nemt at se, hvilken en der er hvad.
Størrelse, farve og snude
Når der snakkes om krokodiller vs alligatorer, så er det vigtigt at kende til størrelsen på de to, selvom dette kan være svært at bedømme med mindre du er helt tæt på dem. En krokodille er generelt noget større end en alligator. En krokodille kan nemt nå op på de 6 til 7 meter, hvorimod en alligator ikke bliver større end 4,5 meter lange. Dette er en væsentlig forskel, og gør det nemmere at differentiere mellem de to. En krokodille kan også nå op på de 1000 kg, hvor en alligator ikke kommer til at veje mere end 250 kg. Derudover kan du også se forskel på deres farver, disse er også afhængige af habitatet af de to. En alligator er mørkegrøn eller sort, grundet at de opholder sig i sumpe og moser, i nærheden af bredden, og har derfor de to farver for, at kamuflere sig bedre i naturen. Hvorimod en krokodille er lys grøn, brun eller lys grå, da de befinder sig mere i floder, vandløb, kanaler og åbent vand. Dette betyder, at der er nødvendigt at deres farver er anderledes, så de kan gemme sig bedre, og derfor har nemmere ved at snige sig op på sit bytte. Endnu en måde, at se forskel på de to er på deres snude. Krokodiller er kendt for at have en mere V-formet og spids snude, hvorimod en alligator har en mere U-formet og rund snude.
Temperament og angreb
Når der snakkes om krokodiller vs alligator, så er det også nødvendigt, at snakke om deres temperament. Krokodiller er kendt for at være meget temperamentsfulde og kan godt finde på, at angribe alt hvad der bevæger sig, grundet deres aggressive natur. Alligatorer er mere milde i deres temperament. Normalt er de mere bange for dig end du er for den, og den vil generelt prøve at komme væk. Dette betyder også, at den kun angriber, hvis den bliver forstyrret, eller deres æg og/eller unger er i nærheden, da den vil beskytte dem imod potentiel fare. Hvis man kigger på statistikkerne over krokodille vs alligator angreb på mennesker, så bliver det hurtigt gjort meget tydeligt, at krokodiller står bag langt de fleste angreb. Derudover har krokodillen også et stærkere bid end alligatoren, hvilket også gør, at den kan forvolde mere skade, end en alligator, hvis den kun bidder. Når der snakkes om krokodille vs alligator, så er der tydelig forskel på de to.