For et års tid siden kæmpede jeg med meget tørre og sarte hænder, der hele tiden var udtørrede. I perioder var det faktisk en decideret smertefuld affære, fordi min hud var så tør, at den sprækkede flere steder på mine hænder, så jeg fik rifter.
Det var simpelthen en plage, og det gjorde så ondt. Det er først nu her, jeg har fået nogenlunde styr på min hud igen. Derfor deler jeg ud af mine tips herinde, så alle, der døjer med samme problem, kan få nogle råd til, hvordan man får sund, blød hud igen.
Find årsagen til udtørringen
Næsten alle jeg kendte, sagde til mig, at mine hænder bare manglede fugt. Det var dog kun halvdelen af sandheden. For hvis ens hænder er så tørre, at de decideret sprækker – så er der noget, der udtørrer dem mere end hvad, der er normalt.
Da problemet opstod, arbejdede jeg på en sushi restaurant, hvor vi hver dag skulle have handsker på, når vi lavede sushi. Her opstod første problem: mine hænder var indelukket 8 timer om dagen, hvilket generede min hud, da den ikke kunne ånde. Jeg har hørt om lignende tilfælde fra veninder, der arbejder med rengøring.
For at beskytte dem selv mod de skrappe kemikalier, bærer de store gulde gummihandsker – men ender oftest med at få tørre hænder, eller eksem på hænderne.
Fjern det, som generer
Når du har fundet årsagen til behandlingen, er det vigtigt at du sørger for at fjerne årsagen eller minimere det, som udtørrer dine hænder. For mit vedkommende blev jeg nødt til at forklare min chef, at jeg ikke kunne have handsker på hele dagen, da mine hænder desværre ikke kunne tåle det.
Jeg fik derfor lov til at ikke bære handsker dagen lang, men tog dem selvfølgelig på med det samme, jeg skulle håndtere madvarer. Der gik ikke længe, inden jeg kunne se en tydelig forbedring af mine hænder. Så mit bedste råd er at passe godt på dem, hvis du kan mærke, de ikke kan ånde eller noget generer din hud.
Gå i gang med behandling
Det sidste skridt er at sørge for at give dine hænder de bedste forudsætninger for at blive bløde og sunde igen. Brug en god luksus håndsæbe, der er skånsom for din hud, og afslut alle håndvaske med en god fedtcreme, der er specialegnet til tør og revnet hud.
Mange sæber udtørrer mere end nødvendigt, så det er en rigtig god idé at investere i produkter, der skåner din sarte hud og ikke udtørrer og generer yderligere. Jeg håber, du fik glæde af min guide, og at du kommer dine hudproblemer til livs.
Der er ikke noget værre, end tørre og sprukne hænder, når man har et arbejde, hvor man bruger sine hænder meget – så jeg håber, du slipper af med problemet og får sunde hænder igen.